Stampen, der må betegnes som Rønnes fed, dækker et areal på 31 hektarer. Navnet stammer fra den stampemølle, som i midten af 1700-tallet blev anlagt ved Vellensådal. I 1876 købte Claus Hermansen den gamle stampegård og indrettede gæstgiveri. Det blev hurtigt et populært mad- og dansested, og senere blev det udvidet til et badehotel. Om søndagen var der kaperkørsel med små charabanc'er fra Søndergade i Rønne til Stampen. På et tidspunkt ejedes stedet af restauratør P. Funch. Han var meget interesseret i 'sportscyklisme', og han anlagde derfor en cementeret væddeløbsbane. I en længere periode var den meget populær.

I 1920‘erne dukkede de første sommerhuse på Stampen op, men den store udbygning skete først i 40'erne, 50'erne og 60'erne med i alt cirka 150 parceller. Sommerhusområdet, der er tilplantet med løv- og fyrretræer, grænser op til Onsbæk Plantage, der blev fredet i 1975. Sommerhusområdet er i dag attraktivt. Det indtryk får man imidlertid ikke umiddelbart. Husene på Stampen Vej 1 er velbyggede, men ikke noget særligt at skrive om. Vandværket er derimod spændende med den tempelagtige gavl. Oplevelsesrigt er også det smukke stengærde og vejens værn, der tydeliggør den kløft, som gennemskærer hedesletten. Efter kløften drejes skarpt til højre. Her har vejen mod nordøst en dyb kløft, og mod sydøst er der en række gamle, velholdte sommerhuse i klitrækkens første parket. Det næstsidste hus fra 1924 med den glasinddækkede veranda er noget særligt.

Et af de særlige huse i området. Dette er fra 1924. Huset med den fine glasveranda ligger med en storslået havudsigt.	Det skarpe sving, hvor vejen passerer slugten ved Ørsteds Kilde, og den tidligere stampemølle.	Sandstranden og den bevoksede kystskrænt ved Stampen.

På den anden side af kløften ligger Stampen Vej 3. Herfra er der store vuer, og dramatiske trapper forcerer kystskrænten. Bebyggelsen er af høj kvalitet.
Herefter ændrer både landskab og bebyggelse karakter. Nu skaber skoven dunkelhed og læ, og her er der smukke hytter med raftebeklædning og fine tømmerdetaljer. Det bidrager til stedets homogene miljø, at grænserne mellem grundene ikke er iøjnefaldende.

Stampen er et fint eksempel på et kulturmiljø fra den tid, da borgerskabet tog på fedet. Ud fra en landskabsarkitektonisk synsvinkel ville en tydeliggørelse af kløften pynte.