På Bornholm har landbrugets fællesforetagener - andelsbevægelsen - sat sig tydelige spor. Mejerierne, brugsforeningerne og foderstofforeningerne er de mest iøjnefaldende i kulturlandskabet. På enkelte havne kan man finde vidnesbyrd om fiskernes fællesskaber, men ellers er sporene efter de mange andre fællesskaber - pakhuse, køle-/frysehus, elforsyningsselskaber o.s.v. - stort set forsvundet.

I 1942 var der 42 brugsforeninger på Bornholm, i 1930 var der 18 andelsmejerier og desuden et betydeligt antal grovvareforeninger. I dag er der kun gang i et enkelt mejeri samt et mindre antal brugs-foreninger. De øvrige bygninger er enten tomme eller bruges til andre formål. Det var højskole-bevægelsen, hvis historie begyndte i 1856, der var med til at gøde jorden for andelsbevægelsen på Bornholm. Øens første brugsforening blev oprettet i 1875 i Nexø. I denne forbindelse er det på sin plads at minde om, at Danmarks første brugsforening blev åbnet i 1866 i Thisted - initiativtageren var provst H. C. Sonne, der var født i Nexø! Det lå vel ikke i kortene, at andelsbevægelsen ville vinde stor ud-bredelse på Bornholm. Bornholmernes medfødte trang til at finde individuelle løsninger på givne problemstillinger bidrog nok til en vis skepsis. Men tiden viste noget andet, andelsbevægelsen kom til at spille en stor rolle for øens udvikling.

Stenseby Mejeri er i dag ombygget til mjødbryggeri. Frontispicen med svungne vandrette bånd og gesimser og bygningens kvadrede hjørnepilastre fortæller om den historicistiske arkitekturstil på Bornholm.	Mejeriet i Klemensker er grundlagt i 1887. De nuværende bygninger 'Bornholmske Mejeriers Andelsosteri' er opført i 1950 og fungerer stadig som mejeri.	Bækkedal mejeri etableret i 1887 ligger i Poulsker sogn. Det kan kendes fra vejen på grund af skorstenen, da bygningerne ligger gemt bag en tæt beplantning.

Pedersker Mejeri, der nu fungerer som pension, ligger tæt på den tidligere jernbanelinje. De gamle bygninger ligger lige ud til gaden. Det skulle være let at komme af med mælken fra egnens gårde.	Klemensker Andelsgrovvareselskabs silo er markant, en slags vartegn for byen på lige fod med kirken.	Allinge Andelssparekasse, nu Nordea. Den smukke bygning, der er fint vedligeholdt, indrammer byens torv.

Mejeriet Central på Årsballevej er beliggende i det åbne land. Det store anlæg er ombygget og istandsat til privat brug og ligger i parkagtige omgivelser med mange store træer, som delvist skygger for bygningerne.	Klemensker Andelsgrovvareselskabs silo ses i byprofilen sammen med kirketårnet ragende op over den tætte beplantning.	Bornholms første mejeri, Dybdal Andelsmejeri i Øster-lars, blev grundlagt i 1886. Den nuværende mejeribygning er fra 1911. Det ligger stort og mægtigt ud til Nybrovej. Skorstenen er væk, tilbygningerne er meget forandrede, men hovedbygningen er stadig genkendelig som mejeri.

Hovedparten af Bornholms mejerier er opført i slut-ningen af 1800-tallet. Mejeridriften var, i teknologisk forstand, til stadighed udsat for en betydelig ud-vikling. Derfor blev der ofte bygget til og om på mejerierne, men grundlæggende er de fleste opført i den samme genkendelige stil med et fremskudt midterparti udfyldt med et stort glasparti. Da jern-banenettet bredte sig ud over Bornholm i begyndelsen af 1900-tallet, blev der i høj grad skelet til mejeriernes beliggenhed, hvilket Pedersker mejeri er et eksempel på.

Grovvareforeningerne markerer sig oftest i land-skabet via de høje siloer. Gode eksempler på det findes i Klemensker og Østerlars. Her er siloerne næsten blevet vartegn for byerne på niveau med kirketårnene.Der er stadig mejeridrift og slagteri på Bornholm, men rationaliseringer og strukturændringer i takt med forandringerne i landbruget har fjernet grund-laget for det oprindelige netværk af mejerier og forsyningsvirksomheder.

I dag er der brugsforening i disse bygninger i Østermarie, men oprindeligt husede bygningerne Bornholms første højskole.	Hammersdal Mejeri i Rutsker bruges i dag som mørtelværk. Det ligger ud til landevejen, og bygningerne vidner stadig om den oprindelige mejeridrift. Skorstenen og den karakteristiske frontispice på facaden er bevaret.	Årsdale Andelsfiskeforening er stadig aktiv. Bygningen ligger massivt og tungt ud til den lille havn og markerer sig i den ellers lave bebyggelse.