|
Der eksisterede tre jernbanelinjer på Bornholm. Den første
forbandt Rønne og Nexø, og den blev indviet 13. december
1900. Idéen til denne jernbane havde været til debat i 25
år, og det afgørende argument for at gå igang kom,
da Staten gav tilsagn om at bidrage til anlægsudgifterne.
Jernbanestrækningen mellem de to byer var 36,6 kilometer. Det var
en smalsporet bane med en meters sporvidde. Skinnestrækningen var
ikke indhegnet, og overkørslerne var ikke bevogtede. Kun var der
bevogtning og indhegning ved stationspladserne i Nexø og Rønne
samt en lille del af strækningen gennem Rønne.
 |
 |
 |
| Aakirkeby Station. Rønne-Nexøbanen |
Hovedbanegården i Rønne. Den ligger
nær havnen og fremtræder særdeles velholdt. Intet
afslører i dag, at bygningen blev opført som banegård. |
Rønne-Nexø banens to lokomotiver
fotograferet ved remisen i Rønne kort efter banens åbning.
Lokomotiverne var bygget i Tyskland. |
Der
blev anlagt tre bystationer, Rønne, Aakirkeby og Nexø. 37
blev ansat til at drive jernbanen, nemlig en driftsbestyrer, tre stationsforstandere,
fire stationsforstandersker, otte ekspeditricer, tre elever, to konduktører,
tre portører, en banemester, seks bane-formænd, to lokomotivførere,
tre fyrbødere og en enkelt pudser.
Allerede i 1901 åbnedes en lille sidebane til Rønne- Nexø.
Det drejede sig om strækningen mellem Aakirkeby og Almindingen.
I de første 15 år var strækningen kun åben for
trafik fra 1. maj til 30. september.
Professor
Mathias Bidstrup tegnede stationsbygningerne til Rønne-Nexøbanen.
Landstationerne blev alle opført som forholdsvis små længehuse,
der skulle falde godt ind i den øvrige bebyggelses stil og byggeskik.
Flere af de gamle stationsbygninger er bevaret. I mange tilfælde
kan man genkende deres oprindelige funktion, men der er også eksempler
på det modsatte. Det gælder især ved Rønne-Nexøbanen.
Her har ombygning udvisket de oprindelige træk, eller også
er de skjult, fordi de indgår i mere private sammenhænge.
Det
andet jernbaneselskab på Bornholm kunne fløjte start for
forbindelsen Rønne-Sandvig i 1913. Ikke mindst turismen nød
godt af denne forbindelse. Hidtil havde den hestetrukne postvogn været
eneste regel-mæssige forbindelse - en tur på tre timer. Jernbanen
skar rejsetiden voldsomt ned og åbnede naturligvis for en langt
hurtigere samfærdsel mellem nordøen og resten af Bornholm.
Jernbanestrækningen mellem Rønne og Allinge var 31 kilometer.
Banen gav stødet til nye bebyggelser, for eksempel Nyker og Klemensker.
Linjeføringen betød, at der skulle anlægges jernbane
tværs over øens højderyg og gennem de klippefyldte
områder. Ikke sært, at trafikminister Thomas Larsen i sin
indvielsestale i 1913 udnævnte Rønne-Sandvig til landets
smukkeste banestrækning.
Rønne-Allingebanens arkitekt var Ove Funch- Espersen. Hans bygninger
var langt mere statelige og med et tydeligt præg af historicisme.
De er let genkendelige i bybilledet med deres store bygnings-kroppe i
røde sten og med meget store tagflader.
|