Forord

Det er åbenbart for enhver, at vi skal passe på de nationale mindesmærker som f.eks. Hammershus og Christiansø. Vi stiller sjældent spørgsmål ved nødvendigheden af at passe på de fredede bygninger som f.eks. de fine stationsbygninger på Gudhjem-banen. Heller ikke bevaringen af rundkirkerne vækker diskussion. Men hvad med alle de miljøer og bygninger, som måske ikke har national interesse, men så sandelig har stor lokal betydning - husker vi også at passe på dem?

Allerede før den store kommunesammenlægning på Bornholm besluttede de fem kommuner og amtet at tage initiativ til sammen med Kulturarvsstyrelsen at kortlægge såvel bygningerne som by- og kulturmiljøer på øen. Det arbejde er nu afsluttet. Med 'Bornholm - atlas over byer, bygninger og miljøer', udarbejdet af Kulturarvsstyrelsen i samarbejde med øens kommuner og amtet og med økonomisk støtte fra EU, er mere end 17.000 bygninger og 90 by- og kulturmiljøer blevet kortlagt, og der er dermed skabt den bedst mulige platform for formuleringen af en samlet bornholmsk bevaringspolitik.

'Bornholm - atlas over byer, bygninger og miljøer' er både undervejs og nu i færdig form udtryk for en væsentlig aktivitet for såvel Kulturarvsstyrelsen som for Bornholms Regionskommune: Kortlægningen på stedet af bevaringsværdierne i byerne og på landet, de mange følgegruppers engagerede arbejde rundt omkring på øen, skoleklassernes fantasifulde bidrag til fotokonkurrencen, tv's dækning af projektet og de mange avisartikler er udtryk for en interesse på øen, som skaber forventninger om en god debat om, hvad der skal søges bevaret, og hvor der kan skabes plads til det nye.

'Bornholm - atlas over byer, bygninger og miljøer' er blevet til i samarbejde med seks følgegrupper udpeget i de respektive kommuner og i amtet. I følgegrupperne har repræsentanter for kommunerne, bevaringsforeninger, kulturmiljørådet, museerne, ejer-, borger- og beboerforeninger samt mange andre med kulturhistoriske interesser ydet et stort og nødvendigt bidrag. Følgegrupperne har peget på et stort antal store og små kulturmiljøer, som alle er angivet på kort i atlasset. Det har kun været muligt at beskrive en del af disse i selve atlasset, men sammen med atlasset udgør de et godt udgangspunkt for den videre politikformulering og efterfølgende planlægning på området.

Denne trykte udgave af 'Bornholm - atlas over byer, bygninger og miljøer' er suppleret med en internetudgave, hvor alle interesserede, herunder selvfølgelig også øens mange gæster, kan slå bygningernes bevaringsværdier efter og samtidig på nettet foretage en rundtur i de bornholmske kulturmiljøer.

Bornholms Regionskommune står nu over for den store opgave, det er at formidle resultaterne af atlasset ud til alle dele af øen - ikke mindst til ejerne af de bevaringsværdige bygninger og de værdifulde kulturmiljøer - og finde gode og holdbare løsninger, der kan sikre disse værdier for eftertiden. Det er en udfordring som den nye regionskommune gerne påtager sig.