Området omkring Sankt Nikolai Kirke giver fornemmelse af atmosfæren i byen i 1500- og 1600-årene. Storegades udmunding i Kirkepladsen hører formodentlig til et af de ældste gadeafsnit i Rønne, og kirkens ældste dele går tilbage til 1200-årene.

Rønne by er sandsynligvis opstået omkring kirken. Fra kirkepladsen udgår byens to vigtigste gader: Storegade mod nord og Østergade mod Aakirkeby. Området omkring kirken med de små, krogede gader omfatter i dag nogle af de bedst bevarede huse i det gamle Rønne. De kort, som blev lavet i 1687-1688 i forbindelse med planerne for Rønnes befæstning, viser, at den nuværende gadestruktur allerede var etableret dengang. Kirken blev gennemgribende ombygget i 1915-1916. Kun enkelte dele af den oprindelige bygning fra 1200-årene er bevaret. Tårnet blev bygget i 1500. Dette tårn blev nedrevet og genopført som en forstørret kopi i 1915.

	Skrænten, der ved havnen hæver sig ca. 10 meter, er en kystskrænt. Kig fra havnen.	Sådan så området omkring kirken ud i 1887 ifølge Generalstabens kort. Kort 1:5.000.

Der er fire oplevelsesrige veje til kirken. Det drejer om Storegade, Østergade/Vimmelskaftet, Kirkestræde og Havnebakken.

Fra Storegade, der rummer de bevaringsværdige skippergårde fra 1700-tallet, bemærker man sig gadens kurvede forløb og de forsatte huse. Ved Lygtestræde er der både udsigt til det elegante, gamle havnefyr og kirkens tårn. En fin detalje er klinkebelægningen, der sammen med kantstenene fremhæver gadens forløb.Karréen er kendetegnet ved sin fine bebyggelse og sine gaderum. Særlig smuk er Bagergade-Rendegade på grund af den fornemme gadebelægning af natursten. Kilemønstret i gadebelægningen og klinkefortovet er iøjnefaldende.

En af Kirkepladsens smukke granittrapper i samspil med det klinkebelagte fortov.	Østergade strækker sig over det svagt stigende terræn. Tårnet i baggrunden er Metodistkirkens.	Kapelvej set fra Kirkepladsen. Forsøgene på at tilpasse nybyggeriet til omgivelserne er prisværdige.

Ankomsten fra Kirkestræde til Kirkepladsen er mindre markant end ankomsten fra Storegade, men skalaspringet mellem bebyggelse, beplantning og kirketårnet er en attraktion. Oplevelsen af kirken nedefra og op via Havnebakken er god, hvad angår dramatik i byrummet.

Selve Kirkepladsen har mange kvaliteter, men der er blandet for mange materialer sammen. Denne plads fortjener en sammenhængende granitflade som vejbelægning, ligesom der, hvad fortovene angår, konsekvent bør benyttes gule klinker. Er man i tvivl, så gå over i Kirkepladsens nordside. Her leverer det kileformede klinkefortov et afgørende bevis. Kirkeindgangen med cykelstativer og dekorative bøgehække virker ikke overbevisende.

Gammelt postkort som viser, hvordan Søndre Bådehavn før som nu dannede forgrund for kirken.	Kig til Kirkepladsens fine 'bombehuse'.	Rønnes haver set fra havet. Prospekt af Rönnes Kiöbstad paa Bornholm. Fra Thuras beskrivelse over Bornholm fra 1756.

Samlet set er området ved Rønne Kirke et værdifuldt kulturmiljø, men der mangler konsekvens, hvad angår byinventar, træplantning og belægninger og sammenhængen med havnen kunne udformes mere overbevisende.